Adventskalender 2020
Irma, Karl og heksens bogstavsuppe.
1.december.
Der var engang en stor dreng, og en stor pige der hed Irma & Karl.
I det uendeligt store univers, i den store galakse mælkevejen, der, i solsystemet, på den lille planet Jorden, i det lille land Danmark, i den store by København. Lige der, i bydelen Østerbro, et stykke nede af den lange gade Christiansmindevej, i en lille hyggelig lejlighed, boede de.
Det er her eventyret starter.
Det var tirsdag d.1. december, og dagen var lige vågnet.
Irma og Karl var selv stået ud af sengen i dag og var gået ind og havde vækket mor og far. Mor og far kunne godt være lidt »tunge i betrækket« om morgenen, og skulle nogle gange hjælpes ud af sengen. Det var nemmest når man trak dem lidt i fødderne.
Da mor og far vågnede, var tingene ikke helt som normalt. Det var svært at placere hvad der var galt, men noget var i hvert fald.
2.december.
Mor var bedst til at stå op og hun lavede næsten altid kaffe til far om morgenen. Når far kunne høre at der var kaffe inde i stuen, stod han som regel lidt nemmere op.
Far satte sig i sofaen med Irma og Karl, de sad alle tre der, i sofaen og så Paw Patrol på Ramasjang. Fordi det var 1. december, foreslog far at de kunne gå til bageren og hente en tebolle, det kunne være hyggeligt.
Da de skulle afsted sagde far: »Mor, eller jer ”andre”, lad os gå op til bageren«. Det var ret underlidt, for far plejede at sige »Irma og Karl« og ikke »jer andre«.
3.december.
Irma og Karl elskede bogstaver og alfabetet og havde deres egen måde at finde bageren på. Først skulle man gå mod bogstavet ”u”, så ned af det spejlvente ”L” og så var man der. Irma og Karl gik ind til bageren og far ventede udenfor.
De sagde de ville have det samme som de plejede, men bageren kiggede underligt på dem, som om han ikke kendte dem. Irma plejede at få en bolle med rosiner og Karl en med chokolade, men det kunne bageren ikke huske. Bageren spurgte hvad de hed, selvom han plejede at vide det. Nu gik det op for dem at de ikke selv kunne huske deres navne.
De huskede begge to en lyd i nat, en nærmest knirkende lyd som de fortalte bageren om. Bageren blev hvid som mel i hovedet og fortalte skræmt at det måske var heksen da havde stjålet deres navne. Rygtet gik at heksen stjal navne og brugte navnene til at lave bogstavssuppe. Det eneste den onde heks spiste.
Heksen lavede suppe hver søndag, og hvis ikke de havde fundet hende inden søndag og fik taget deres navne tilbage, ville de aldrig få deres navne igen. De tænkte ”ej” nej nej, mens de overvejede hvor de skulle gå hen for at finde hende.
4.december.
De havde tænkt sig meget om de sidste 2 dage, og det var nu torsdag d. 4. december. Der var ikke meget tid tilbage til at finde heksen. De var bange for at heksen ville stjæle mors og fars navn og sneg sig derfor ud ad vinduet for at tage af sted alene. De besluttede at starte ved bageren. De vidste at hvis de fortsatte i lige linje derfra skulle de være på vagt. Heksen kunne jo være hvor som helst. Jagten på heksen var gået ind og de var på rette vej. Vestenvinden blæste mildt den aften og førte dem på rette spor.
5.december.
Vinden var taget til og de måtte søge ly i buskadset. Selvom legene fristede dem, måtte de gå filosofiens vej. Mens de filosoferede mødte de en sød mand, han stod og dansede og sagde at det ville ”kle” dem at gøre det samme. Efter at manden fortalte at dansen var på plads, kunne de høre den knirkende lyd igen: »He nje nje nje nje«, de måtte være tæt på.
6.december.
De havde pakket en taske hver med deres yndlingsmad: »Voksen yoghurt med krummer« (Skyr med granola) og »Risengrød« (Havregrød med kanel og smørklat). De var rigtig sultne, mens de vidste at de var så tæt på målet at der ikke var tid til at spise. De hørte en ond stemme sige »Pis«, det kunne kun være heksen.
7.december. (Svar på gåden)
De fandt heksen, endelig. Heksen havde lige lagt deres bogstaver i suppen og skulle til at spise dem, i mens hun grinede højt. De nåede lige at stoppe hende inden hun tog den første bid og deres navne ville være væk for evigt. Kære heks, hvorfor spiser du dog vores navne?
Heksen svarede at hun elskede bogstavsuppe og at hun aldrig havde spist andet. Da øjnene de en chance. De tilbød heksen at smage deres yndlingsmad fra tasken, måske hun ville elske det lige så meget som dem. Heksen var skeptisk, men smagte alligevel modvilligt på voksen yoghurt og risengrød. Hun skiftede karakter, begyndte at smile og hendes sorte heksetøj blev til alle regnbuens farver. Hun var ikke længere en heks og skyndte sig at tage alle bogstaverne ud af heksesuppen.
Fra den dag og alle dage frem, spiste den tidligere heks morgenmad med Irma og Karl og hun lavede aldrig igen heksesuppe. Som tak for din hjælp har heksen lavet mad klar til dig for 1.000 kr. Dem kan du bruge på Baryl når du lyster, bare tag et billede af den her webside som den første og send det til os på Instagram.
8.december. (3. advents kalender)
Heksen var stoppet, blevet godhjertet og var klar til hjerternes fest. Men fejl var begået, ting var overset. Heksesuppen havde ikke bogstaver længere, men kogte stadig. Uden bogstaverne var suppen farligere end nogensinde. Det hele startede ved suppen, både suppen og gryden var blevet levende. Et personlighedsspaltet heksesuppegrydemonster. Den sagde: ”Nu går vi, på ben mod vores hus”.
9.december.
Irma og Karl kunne fornemme noget var galt og det gik op for dem og heksen at det måtte være heksesuppen der var vækket til live. De tog sammen med heksen afsted på jagt, for at fange monsteret inden den ødelagde julen.
Monsteret manglede ingredienser og heksen vidste at den ville tage alt hvad den kunne finde og proppe i dens gryde, gaver, mad og julepynt. De antog at den måtte være direkte videre, måske endda have læst i et Magasin hvor den kunne finde flest gaver samlet.
10.december.
De fandt magasinet, som monsteret havde læst i og kunne ved blot at bladre nogle sider se at den var gået videre fra gavestedet, blot for at vende retur igen.
11.december.
Heksen fortalte Irma og Karl at monstret formentlig var blevet kronet til konge nu, blandt alle monstrene. Det var et varsel om vold i gaden, formentlig fra øst.
12.december.
Efter at have anlagt stien de måtte rejse igennem bevægede de sig afsted.
De følte sig som som kidnappede, men de var dog begyndt at have sympati for deres såkaldte kidnapper. De kunne for enden af vejen fornemme duften af stranden.
13.december.
De fortsatte med stranden, hele vejen mod dens ende og over broen. Lige på den anden side af broen gik de mod nord, til de fandt noget nyt.
Her gård det godt sagde en gammel mand. Nede af den vej den gamle mand stod på, forbi hunden og i lige linje fra deres livs fysiske form. Der krydsede de monstret, den havde gemt sig på siden af gavernes låger.
14.december. (4. advent)
De havde nu fundet monstret og næste adventseventyr kunne begynde.
15.december.
Mødet med monstret gik ikke helt som forventet. Monstret havde fået appetit på mere og med blot en mundfuld spiste den både heksen, Irma og Karl. De var stadig ved bevidsthed i Monstrets mave og det er nu din opgave at finde dem, med de spor de har lagt.
Stemmerne gennem monstrets mave forvrængede lyden og satte retningen.
Det lød mest af alt som om der foregik voldelige kriminelle handlinger.
Løsning: (Kanye West, Violent Crimes - Handler om hans datter North West) Gå mod Nord Vest
16.december.
Det gav dig et væld af følelser, som du måtte parkere for nu.
Der var et hav af muligheder, men retningen fra lydene, fra monstrets mave, skulle du holde fast i, som du fulgte sporene.
Løsning: Fortsæt mod nordvest (Lyden fra monsterets mave), forbi Kildevældsparken.
17.december.
Du var nu ved skæbnens kryds. Her skulle du skifte retning.
Du skulle kun gå mod den sidste del af det navn du havde hørt hvisket gennem monstrets mave.
Løsning: Du er nu ved det store kryds ved Helsingør motorvejen, her skal du kun gå mod vest (Det sidste af North West navn)
18.december.
Monstret var på rov, og du mistænkte det for at mutere, som havde det været på et laboratorium.
Løsning: Gå hen til "The Lab", der blandt andet huser mange fotostudier.
19.december.
Pludselig lyste det for deres øjne, i små hurtige blink.
Det blev afbrudt ind imellem af smil og intense øjne.
Signalet røg, som Bluetooth på en dårlig radio.
Løsning: Ved indgangen til mange af fotostudierne er et skilt hvor der står "Harald". Bluetooth kommer af navnet Harald Blåtand.
20.december.
Ved indgangen til deres hus, på bagsiden af det røde øje. Til højre for skiltet med deres kontor.
Løsning: Ved indgangen til Haraldshus er der et skilt, til højre for skiltet er en bygning med skriften "Our Office". På skiltet er der et rødt klistermærke der indikerer hvor du er. På bagsiden af det klistermærke sidder skatten
20.december. (Ekstra hint)
21.december. (Bonus historie i fire afsnit)
Glem næsten alt du har lært, og start ved udgangspunktet.
Der var engang en ung gæv kvinde der boede i det semi-mondæne Randers.
Hun havde altid ønsket at bo i København, storbyen over alle små storbyer, men for at komme dertil måtte hun igennem nogle omveje.
Hun startede sin rejse ved at tage til en knap så stor, storby. 150-200 km mod sydvest og hun ankom til hovedgaden.
22.december.
Hun kunne nu tage en stort skridt og krydse middelfart. Hun kunne fornemme den brusende kulde fra havet i overfarten og varmen fra storbyens os i maven. Hun glædede sig. Hun forsatte mod øst til hun blev mødt af en lille sti, den måtte hun vandre af for at komme videre.
23.december.
For en kort stund bevægede hun sig mod Øresund, langs stien forbi brombærbuske uden bær og togenes høje hvisken. Nu kunne hun sløjfe gåturen af listen og bevægede sig ud på den store vej mod øst der skulle føre hende tættere på hendes endelige destination.
24.december.
Ved en fejl var hun kommet for langt nordpå og var endt i Nordsjælland.
Hun måtte tage sydpå igen, derefter en smule mod øst for at ende lige hvor hun hørte hjemme. Der, ved kanternes hus skulle hun have hjemme. Hun satte en mærke for at markere hendes ankomst og for hendes sundhed og velvære i hendes nye by. Hun tog en tår vand og fejrede hendes turs endeligt.
